Dansk English German

Kundeservice (+45) 30214950

Omtanke for arbejdspladsen

Danefæ er en mindre virksomhed med en familiær tone tilsat humor og respekt. Vi sætter en ære i, at alle relevante medarbejdere/områder bliver hørt i sager, der involverer dem og at der er nem, tilgængelig og god kommunikation på tværs af niveauer og områder i organisationen. Vi tror på, at vi alle bærer en del af hinandens liv i vores hænder – og det er derfor vigtigt med gensidig respekt for hinanden og hinandens arbejde på tværs af organisationen. Vi mener, at alle i organisationen har et fælles ansvar for det gode arbejdsmiljø, og det er derfor vigtigt, at der er vilje til dialog og samarbejde imellem alle hos Danefæ.

Involverende og udfordrende arbejde
 Vi tilbyder involverende og udfordrende arbejde, med frihed under ansvar, hvilket er med til at udvikle den enkelte ansattes faglighed og indsigt.


Arbejdsmiljø
Vi ønsker et rart og sikkert arbejdsmiljø for vores medarbejdere, og har derfor i samarbejde med en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver udarbejdet en Redegørelse om arbejdsmiljø og iværksat tiltag for at sikre et rart og sikkert arbejdsmiljø. 
 
Work-Life balance
Vi ønsker glade medarbejdere med plads til familie og fritidsliv, og vi understøtter derfor at ekstra arbejdsindsats i travle perioder kan afspadseres, så snart det passer både medarbejder og arbejdet.
For at sikre os, at vores medarbejdere fortsat føler sig udfordret i arbejdet og godt tilpas på arbejdspladsen har vi årlige medarbejder- og lønsamtaler, hvor disse elementer bliver vendt. For at sikre os, at vi har et opdateret arbejdsmiljø, der tager hensyn til alle nuværende regler, er arbejdspladsen blevet gennemgået af en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver og ført ajour på baggrund af dennes rådgivning. 
 
 << Tilbage