Softshell eller termo? Hvilken overgangsjakke skal du vælge?

Softshell eller termo? Hvilken overgangsjakke skal du vælge?

Efteråret banker for alvor på døren, og det er tid til at skifte sommerens lette jakke ud med en lidt tykkere model. Gå på opdagelse i Danefæs univers af midseasons – der er mange valgmuligheder – og få inspiration her på siden til at finde den helt rigtige overgangsjakke til dig.

Hos Danefæ har vi et bredt udvalg af overgangsjakker og -frakker – de såkaldte midseasons – der alle har gode vind- og vandafvisende egenskaber og en god pasform, der passer til de fleste kvinder. Uanset om du har brug for en praktisk og mere funktionel jakke, eller du er mest til den klassiske stil, er der en jakke, der passer til dig. Du finder både korte og lange modeller i forskellige farver og med og uden hætte og med smukke mønstre og praktiske detaljer.

Overgangsjakker er beregnet til at bruge om efteråret og foråret, hvor sæsonen skifter, men du kan også sagtens bruge den på en kølig sommeraften. Alle vores jakker og frakker er behandlet med fluorfri coating (Bionic Coating) og er altså helt frie for kemikalier. Et lag coating er med til at beskytte farverne og materialet og hjælper desuden til at holde vind og vand ude. Jakkerne er selvfølgelig i den sædvanlige gode kvalitet og super åndbare, så du får den bedste komfort, når du bevæger dig rundt i dem.

Softshellfrakke: Danejane Softshell Black/Beige Rose WALKABOUT

Vil du virkelig gå efteråret i møde med stil, så skal du vælge denne Danejane softshell frakke. Modellen når til lige over knæene og har det smukkeste grafiske mønster, som virkelig skiller sig ud i gadebilledet. Den findes i både blå-røde nuancer og i en mere mat sort udgave med toner af efterårsfarver. Frakken er elegant og figursyet i et lækkert strækbart materiale, der falder flot på stort set alle kvinders former og har et meget feminint udtryk. Et stilsikkert valg til den både modige og klassiske kvinde!

Danejane softshell frakken egner sig godt til en shoppingtur i byen eller måske en tur ud at opleve kulturlivet i løbet af efteråret. Den praktiske og behagelige facon, hvor materialet former sig efter kroppens bevægelser, gør dog også frakken velegnet til udflugter i naturen og lange gåture. Danejane er tilmed komfortabel at cykle i på grund af strækmaterialet og en lynlås, der også kan åbnes nedefra, hvilket gør jakken nem at tilpasse.

Du vil med andre ord få glæde af denne alsidige og smukke frakke til mange formål! Og med det bløde og lune fleece foer, som alle vores softshell frakker har på indersiden, er du også sikker på at kunne holde varmen, når temperaturerne falder. Softshell jakken kan klare store mængder regn og har en praktisk hætte, men den er dog ikke fuldstændig vandtæt.


  

Termofrakke: Daneglam Thermo Coat Warm Khaki

Ønsker du en elegant og lang jakke, som du rigtig kan lune dig i, så skal du vælge denne Daneglam termo frakke, der har længde til knæene. Der er tale om en løs model i et virkelig lækkert og blødt termomateriale, der er yderst behageligt at have på, og som lægger sig om kroppen som en varm dyne. Samtidig har frakken en meget klassisk silhuet med knapper og et bindebånd i taljen, der understreger figuren og fremhæver formerne. Den høje hals holder den kolde blæst ude og gør, at du rigtig kan putte dig i denne frakke.

Termo frakken har utroligt gode vindbeskyttende egenskaber og er meget lun. Den lange længde på frakken, der når helt ned til under knæene, gør den særdeles velegnet til en skovtur, hvor du kan risikere at komme til at sidde på våde og kolde underlag. Men den er også super elegant til mange andre formål og er ret vandafvisende. Modellen fås både i navy-blå og khaki-grøn, der harmonerer godt med efterårets farvetoner, og som giver en varm glød til den lyse skandinaviske hud. Et sikkert efterårshit!

Er du mere til en kort model i termojakker, så er Danagnes bomber jakken det rigtige valg. Den fås i flere forskellige farver og har et meget stilrent og enkelt design. En lidt køligere model, som er mest velegnet til forårsmåneder og det tidlige efterår, men den kan også være god at bruge fx på arbejde eller når du kører bil. Danagnes findes også i en længere udgave og er et must i enhver garderobe.



Midseason frakke: Daninge Mid Stretch Navy

Denne super praktiske overgangsfrakke i et teknisk og let strækbart materiale er helt ideel, når man skal klare alle de praktiske gøremål i hverdagen. Daninge Mid Stretch Navy er nemlig både vindtæt og helt vandtæt, da alle frakkens sømme er tapede, så regnen holdes helt ude. Den kan reguleres med et indvendigt bindebånd i taljen, ligesom den praktiske hætte også kan snøres til. De to lynlåslommer ved brystet – udover de almindelige lommer – er en lækker praktisk detalje, der gør jakken anvendelig til de fleste formål.

Daninge er en klassiker hos Danefæ og med sin feminine facon og pasform klæder den de fleste kvinder. Frakken er let foret indvendigt, så du kan holde varmen igennem efteråret, og det strækbare og samtidig slidstærke materiale gør frakken utrolig behagelig at bevæge sig rundt i. Den er derfor også særdeles velegnet til udflugter i naturen og desuden nem og praktisk at cykle i på grund af den dobbeltlynende lynlås, der også kan åbnes nedefra.


  


Hos Danefæ lægger vi vægt på bæredygtighed og kvalitet. Vi har en ansvarlig produktion med en minimum belastning på miljøet, og vores produkter indeholder ingen skadelige stoffer eller kemikalier. Desuden gør vi os umage med altid at udvælge de bedste materialer, som ofte er økologiske, så du kan være sikker på at få den velkendte gode Danefæ-kvalitet, hver gang du køber en af vores varer. Produkter, som holder vask efter vask, så du ikke behøver at skifte dem ud hver sæson, og så de ofte kan gå i arv til andre i familien.