Vores nye kategori: GRAVID

Vores nye kategori: GRAVID

Her hos Danefæ har vi lige lavet en spritny kategori med en samling af lækkert tøj til gravide kvinder. Vi ved, at ventetøj helst skal være så komfortabelt som overhovedet muligt, og derfor har vi fundet en masse behageligt og rummeligt tøj med god plads til maven som fungerer langt hen i graviditeten. I det her blogindlæg har vi samlet noget af vores yndlings ventetøj, heriblandt en elegant kjole, en klassisk Danefæ-frakke og et par super komfortable graviditets strømpebukser. Find alle produkterne, og meget mere, i vores nye gravid kategori. 

Danesvaneke Midseason Parka Rover Khaki | Danefæ

Danesvaneke Midseason Parka 

Det første stykke ventetøj på listen er vores klassiske Danesvaneke Midseason Parka i en lækker khaki-farve. Denne elegante overgangsjakke er perfekt både inden graviditeten, langt henne i graviditeten og efter den lille nye er født. Jakken er dejligt rummelig med et behageligt fit, og har et bindebånd i taljen som kan strammes til efter behov. Jakken har, ligesom mange af vores andre jakker, en lynlås som kan lynes både oppe og nedefra for bl.a. at give ekstra bevægelighed på cyklen eller vise den gravide mave frem. 

Danesvaneke Midseason Parkaen er altså det perfekte overtøj når der er brug for en flot og pålidelig jakke under graviditeten, og efterfølgende når der skal gåes lange ture med barnevognen eller cykles med den lille bagpå.

Danehytte Sweater Green/Off White/Navy | Danefæ

Danehytte Sweater Green/Off White/Navy

Det næste ventetøj på vores liste er den smukke og behagelige strik, Danehytte, i en klassisk grøn farve med et fint, nordisk mønster. Sweateren har et løst og behageligt fit, og er perfekt som hyggesweater når der skal slappes af i sofaen eller sengen. Sweateren er super lækker og lun, og føles dejligt varm om den gravide mave. Kombinér sweateren med et par løse joggingbukser og hyggelige hjemmesko for det sødeste barsels outfit. Sweaterens fine kvalitet bliver derudover kun mere lækker med tiden, efter masser af brug og et par vaske. 

Danoktober Cord Dress Royal Blue | Danefæ

Danoktober Cord Dress Royal Blue
Findes der noget bedre end en lækker og luftig maxikjole? Vores smukke Danoktober kjole i en flot, kongeblå farve er den perfekte maxikjole til både hverdag og festlige begivenheder under graviditeten. Kjolen er lavet af blødt babyfløjl, og har et luftigt og behageligt fit som giver masser af plads til den gravide mave. Ligesom med meget af det andet tøj på vores liste er kjolen perfekt både langt henne i graviditeten, samt før og efter. De lange ærmer, kjolens længde og det tykke materiale gør derudover kjolen god til de lidt koldere måneder på året. 

Giulia Mama 100 Nero | Danefæ

Graviditet strømpebukser Giulia

Det sidste stykke tøj på vores liste er de skønneste graviditets strømpebukser fra Giulia. Strømpebukserne kan næsten fungere som et par bukser da de er 100 denier, og har en lun og blød kvalitet som gør dem uundværlige i løbet af graviditeten. Strømpebukserne har derudover en fantastisk stræk-effekt, og et elastisk bånd som føles som et ekstra lag hud over maven. Uanset om du skal ligge på sofaen og hygge eller ud af døren og på arbejde er de her graviditets strømpebukser altså et must. 


Ventetøj hos Danefæ 

I vores nye gravid-kategori finder du alt fra kjoler og nederdele til sweatre og frakker. Vores tøj er altid i høj kvalitet, og er skabt til at blive brugt og gå i arv. Det meste af tøjet i kategorien kan både bruges i løbet af graviditeten, samt før og efter. Ved bl.a. at producere tøj med et løst og behageligt fit forsøger vi at gøre op med brug-og-smid-væk kulturen, da tøjet kan bruges til mange forskellige stadier i ens liv. Meget af tøjet i vores gravid-kategori er bare ekstra perfekt til de 9 måneder, hvor babyen venter i maven!